Årgang 1: Træningslejr (2)

Ankomst: Mandag d. 2/4 2012

Afgang: Søndag d. 8/4 2012

Da vi ankom mandag eftermiddag begyndte vi opholdet med at pakke ud og spiste allerede aftensmad klokken 17. Grunden til vi i gennem hele ugen har spist så tidligt er at vores træningsskema var ret ens formeligt, da vi skulle træne hver dag fra 11-13 og fra 19-21. Vi gik ’den lange’ tur, som nok ikke var mere end 25 meter, fra Nørresundby Idrætscenter hvor vi sov, hen til svømmehallen. Da vi kom ind i hallen blev vores næser mødt af en underlig blanding af klordampe og et eller andet brændt. Lækkert! Jason valgte så at dræbe os allerede på førstedagen ved at sætte os til at svømme 30 minutters crawl ben…

Denne træningslejr var i sammenligning til alle andre træningslejre, ren luksus hvis man ser på antallet af timer vi kunne sove. Vi skulle nemlig først have morgenmad klokken 8:30 hver dag! Yes! Efter vores første morgenpas tirsdag, blev vi inddelt i 3 hold. Vi (Isak, Tenna, Giano, Natasja, Vera og Steenfos), var hold 1. Vi skulle i løbet af ugen konkurrere mod de andre hold, i form af Bezzerwizzer spørgsmål, traditionelle lejrskole/børnefødselsdage konkurrencer som sækkeløb, kartoffelløb osv., lagkagedyst og holdkapper. Første dag stod den på spørgsmål.

Onsdag var en af de mere stille dage, hvis man altså så bort fra hvad vi lavede i bassinet. For i løbet af onsdagen nåede vi i gennem 6 x (9 x 50), hvoraf 36 af de 50’metere var i enten bedstesnit eller max. Av!

Morgenpasset torsdag var forholdsvis let, og Jason smed tøjet og hoppede i baljen med os, for at vise os en masse vendinger og for at filme os under vandet. Torsdag eftermiddag var nok den mest interessante. Vi konkurrerede i en masse konkurrencer som for eksempel petanque og håndbold. Efter vi havde overstået disse konkurrencer, blev holdene blandet og vi fik spillet 2 spil høvdingebold og en omgang fodbold, men som alle ved, er svømmere jo boldmongoler, så det gik jo som man kunne forvente… Om aftenen så vi de mange optagelser som Jason havde fået filmet i løbet af morgenpasset. Det var sjovt at se hvordan man egentlig svømmede, og man kunne se hvad man skulle forbedre. Efter det blev ”Mr. Beans Ferie” sat på, så man kunne slå hjernen fra, og æde slik, chips og drikke sodavand.

Fredag morgen kom den serie som vi alle sammen havde set frem til, nemlig 2000m crawl test! Drengene blev smidt først i vandet og fik 25 minutter til at varme op i mens pigerne, og Frederik, sad på kanten og ventede til drengene var færdige. Testen forløb godt, og der var mange forbedringer. Aftenpasset bestod mest af noget stille aerob træning og en lille smule oppefra. Fredag aften valgte drengene fra værelse 14, at bevæge sig ud fra værelset, efter gentagene gange at have fået at vide at de ikke skulle. Det var… knapt så smart. Det blev Jason godt træt af, efter at have fået op til flere klager fra nogle andre beboere, så de 4 drenge fra værelset blev udelukket fra træning lørdag morgen. For at vise at de ikke var komplet hjernedøde, lavede de landtræning lige ude foran vinduet til svømmehallen, så Jason kunne se at de lavede noget. Derefter løb de til Fakta for at købe Jolly Cola til Jason og Kamilla. Lørdag aften blev der afholdt et ministævne, hvor de 3 hold selv skulle lave en holdopstilling. Nogle var dog heldigere end andre med hvad de skulle svømme… Uden at nævne navne, fik en vis person 200 bryst, 400 medley og 200 butterfly. Man fik finapoint efter hvor hurtigt man svømmede, og pointene blev lagt sammen, så der kunne findes en vinder. Vinderen blev dog først kåret søndag.

Søndag morgen var en dræber, fordi vi skulle stå op klokken, og hold nu fast, 5:40! Selve træningen søndag morgen, var også noget af en dræber… Vi startede ud med 20 minutters opvarmning, og derefter 100 meter max ben. Derefter skulle man svømme 20 x 100, hvoraf man på 15 af dem skulle svømme lige så hurtigt før + 7 sekunder. Bagefter svømmede vi en serie magen til, men den var heldigvis lidt kortere, så den hed 20 x 50. Efter over 3 km ben, var vi alle sammen godt trætte, men der blev lige proppet en holdkap ind inden vi var færdige. Og derefter var det tilbage til hvor vi boede, for at pakke det sidste. Vi fik en meget tidlig frokost, klokken 10 for at være mere præcis, og klokken 11 tog vi af sted mod stationen.

For at sige det med få ord, har det været en super træningslejr. Maden var acceptabel, svømmehallen var fin, sove faciliteterne var gode og humøret var højt.

Dette var så Hold 1’s beskrivelse om træningslejren i Nørresundby, 2012!