Miniturnering 3 kreds1

Ved weekendens Miniturnering lykkedes det endnu engang for GI40Hermes svømmerne at hive en sejr i land.

Gentofte lagde bassin til sæsonens 3. og dermed næstsidste stævne i Miniturnering kreds1. Denne gang blev stævnet afholdt på langbane, hvilket fungerede rigtig godt.

Der blev leveret mange gode præstationer af Gi40Hermes svømmerne som førte til en komfortabel sejr med 12 point ned til Farum på 2. pladsen, desuden slog vi VAT (som er vores nærmeste konkurrent til den samlede sejr) med hele 26 point hvilket giver os et rigtig godt udgangspunkt til at tage den samlede sejr til det sidste og afgørende stævne som bliver afholdt i Ballerup d. 24/4.

Generelt synes jeg at det er rigtig godt at de unge svømmere får mulighed for at svømme flere stævner på langbane da de jo skal svømme DÅM på langbane til sommer, så stor ros til Gentofte for at afholde stævnet på langbane.

I den samlede stilling har vi nu 38 point ned til VAT på 2. pladsen og det er klart at det giver forhåbninger om en samlet sejr til GI40Hermes i denne sæsons Miniturnering kreds1. Jeg glæder mig meget til det sidste stævne.

En indskudt bemærkning:
Jeg opfordrer alle til at følge med på Livetiming.dk i denne weekend hvor vi drager af sted til Odense, hvor der bliver svømmet DÅM på kortbane for Gr.1 svømmerne.

Resultater og stilling for miniturnering kreds1 kan findes via følgende link: http://svoem.dk/t2w_1114.asp 


Sportslige hilsner
Jason