Mere fra ØST Årgang gruppe 2

Østdanske Årgangsmesterskaber gruppe 2, 3-4.december 2011

Weekenden 3-4.december deltog 16 GI40Hermes-svømmere ved Østdanske Årgangsmesterskaber for gruppe 2 i Jyllinge. De kvalificerede svømmere var ni drenge, Frederik Galving, Giano Grillo, Mads Christian Sandager, Nicolai Vive Rasmussen, Andreas Vestergaard, Emil D. Nielsen, Linus Koefoed Weiss, Mads Munk Sørensen og  Mathias Holdrup samt syv piger Christine Greisen, Clara Marott Schelde, Josefine Strand Nielsen, Luna Donde Feilberg, Nina Leisted Bertelsen, Sofie Thunø Rasmussen og Mathilde Hager.


Det blev til 14 medaljer i alt, 4 i holdkapperne samt 10 individuelle fordelt på 6 guld, 3 sølv, 5 bronze.
I holdkapperne vandt drengene én af hver karat; bronze på 4x 50 fri (Giano 27.9, Mads Christian 27.3, Frederik 29.6, Nicolai 27.7), sølv i 4x 100 fri (Nicolai 1.02.5, Giano 1.01.6, Mads Christian 1.00.1, Frederik 1.05.6) samt guld i 4x 50 holdmedley (Frederik 31.9, Giano 34.4, Mads Christian 28.6, Nicolai 27.8). For første gang i et par år tog også pigerne medalje på holdkapperne til mesterskabet. Det blev til en bronze på 4x 50 fri (Nina 33.0, Sofie 31.6, Christine 30.9, Mathilde 32.1)

De individuelle medaljer fordelte sig på fem svømmere.
Nicolai Vive Rasmussen (1998) vandt sin første mesterskabsmedalje på 200 bryst i tiden 2.49.00 som resulterede i en flot sølvmedalje. I samme disciplin vandt Giano Grillo (1998) suverænt guldmedaljen i tiden 2.41.55. Giano vandt ligeledes guld på den halve distance, 100 bryst, i den flotte tid 1.14.95.
Christine Greisen (2000) vandt ligeledes sin første mesterskabsmedalje ved weekendens stævne. Det blev til en bronzemedalje på 100 fly i den stærke tid 1.14.81. I 100 fly for drenge vandt Mads Christian Sandager (1998) guldmedaljen for tredje gang i træk med tiden 1.03.47. Mads Christian tog ligeledes en flot bronzemedalje på 200 individuel medley i tiden 2.25.72, kun 8-hundrededele fra sølvet.
Den store medaljesluger ved dette mesterskab blev debutanten Mathilde Hager (2001) som vandt hele fire medaljer. Det blev til en bronzemedalje på 200 bryst i tiden 3.14.65, en sølvmedalje på 100 fri i tiden 1.12.20, samt to guldmedaljer i henholdsvis 100 individuel medley i tiden 1.21.30 og 50 fri i tiden 32.42. Den sidste medalje krævede dog en tæt kampen helt til indslaget, så Mathilde vandt sig ligeledes en forstuvet arm med hjem og måtte udgå resten af stævnet.




Jason og Anne